søndag den 2. august 2015

Dansen Med Orgasmen

Kursus for mænd 

Artikel af Jens Lundgaard

Vi mænd ved ikke hvilken seksualitet, vi besidder, hvilke muligheder vi har, og hvordan vi skal udnytte vores seksualitet. Vi har haft travlt med at forstå og tilpasse os vores kvinders seksualitet, - på at være forstående og kunne aflæse kvindens signaler, - give hende den bedste sex og de bedste orgasmer.

Stor respekt for at give hende hvad hun behøver og på at gøre hende tilfreds, - der er jo ikke noget mere ophidsende end en liderlig og lystig kvinde, og ikke mindst når det er et resultat af mig, - mine hænder, pik og min dygtighed.

Mænd indkodes helt fra barnsben en forestilling om, at mandens seksualitet er simpel, - udløsningen er målet. Vi har kultur, der ikke rummer reel oplæring og seksuel dannelse, og indkodning af den mandlige seksualitet fortsætter i sit forsimplede og banale spor og fastholder helt grundlæggende en misforstået forestilling om mandens seksualitet.

Kvinden har delvist fået pladsen, - Kvindelig seksualitet er kommet ud i det offentlige, - den debatteres og udvikles, og er blevet aftabuiseret i sådan en grad, at der reklameres for dildoer og andet sexlegetøj bag på bussen. Man kan indvende, at det blot er et kommercielt træk, - men alt andet lige er det også udtryk for en vis frisætning af kvindens seksualitet. – Og godt for det. – Men forestil dig lige en busreklame for sexlegetøj til mænd, - en pik-ring eller en vibrerende latex kusse……

Kvinden skal have god sex, men det skal manden også. Problemet er bare, at vi ikke aner, hvad det vil sige. Ingen har talt om det, - vores fædre ved det ikke, og der er absolut ingen almen og kulturelt forståelse af de muligheder, den mandlige seksualitet rummer. Når vi læser om det, handler det om kvindens nydelse, og hvad manden skal tage sig samme til at gøre for hende. Hvis vi dyrker lidt porno bliver billedet om den simple og rå sex blot fastholdt.

To ryk og en aflevering

Mænd har en forestilling om at udløsningen er klimakset og det maksimalt opnåelige, - vi har trænet det fra vores første forsøg med højre hånd, og vi har indimellem blot konstateret, at to ryk ikke helt var nok, men så kunne vi jo blot fortsætte lidt endnu, - det skulle nok komme, - kort sagt handlede det om antallet af ryk. Med tiden kom der lidt til, der kunne forstærke oplevelsen, - en blød piges berøring, - og så gik det stærkt. Senere var vi måske heldige, at kvinden, vi havde sex med, forstod, at der var flere vejen frem, - men det korte af det lange er, at skabelonen for manden seksualitet er to ryk og en aflevering.

Jeg har haft mange udløsninger, både sammen med min kvinde og med mig selv, og med tiden har jeg erfaret, at udløsningen kan være meget tilfredsstillende og lykkebringende, men absolut også at det kan være en tam fornøjelse, der begrænser sig til en lille og delvis smertefyldt krampetrækning i det yderste af min pik, - men det var dog en udløsning. Og her er min pointe, - en udløsning, men ikke en orgasme.


Dansen med orgasmen

Det har ført mig til at udforske min seksualitet, og jeg har indset, at den forsimplede forståelse af mandens seksualitet er et tab. Manden kan så meget mere. Sædvanligvis fortryder eller begræder jeg ikke mine valg eller min fortid, men hvor er det det træls, at jeg ikke havde begreb om, hvad jeg gik glip af.

Min store fejl var at tro, at udløsning er det samme som orgasme. Det har jeg jo trænet, fra jeg var ung, og det er det almene billede på mandens seksualitet. Jeg vil påstå, at jeg har haft adskillige flere udløsninger end orgasmer, - eller sagt på en anden måde var orgasmen det, jeg oplevede som meget tilfredsstillende og lykkebringende, - alt det andet var udløsninger.
Det er lykkedes mig at afkode forestillingen om udløsning er det samme som orgasme, men det kræver træning og guidance.

Jeg har trænet mit åndedræt, så jeg kan bruge det seksuelt, - jeg har trænet min PC muskulatur og min kropsbevidsthed. Jeg har trænet min opmærksomhed på at skelne mellem orgasme og udløsning, og jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke længere søger udløsningen, men orgasmen.  En orgasme, der løber som en rislen op af rygraden, i benene, i armene og fylder hele kroppen og sindet med en ekstatisk varme. Jeg har erkendt, at klimaks er lige før udløsningen, - lige ved og næsten, - frem mod orgasmen og lidt tilbage igen, - Dansen Med Orgasmen. Og så længe udløsningen holdes tilbage er der ikke grænser for antallet af orgasmer, og intensiteten af orgasmen stiger. Her er det ultimativt, og her er mandens seksualitet nydelse optimal.

Se det er det, vi mænd skal lære, - og det er her, vi skal udvikle vores seksualitet. Vi får bedre orgasmer, bedre sex og bedre selvværd, - og tro mig, - din kvinde vil elske det.
Det kræver noget at nå dertil, - men det er absolut muligt, hvis du vil bruge tid og kræfter på det. Det handler ikke om alder, - jeg er 56, og har først indset kraften i min seksualitet indenfor de seneste 5-6 år. Det handler om viljen og modet, og alle mænd kan træne sin seksualitet.

Så dans med din orgasme og oplev langvarig seksuel nydelse. 

onsdag den 15. april 2015

Bedre selvværd, stærkere gennem livet - E-bog



Jeg har udgivet en selvhjælpsbog til dig, der gerne vil have bedre selvværd og større seksuel selvtillid. Se mere om den på Saxo.com  Bogen er en sammenskrivning af den store 4-ugers guide, som du kan bestille via sexolog-odense.dk

tirsdag den 14. april 2015

Aktiviteter der beroliger og virker helende


Når du har brug for opladning, må du have tålmodighed, især efter oplevelser som har drænet dig for energi. Opladning kan tage tid og kræver som regel ro og hvile. Hvis du forsøger at oplade samtidig med, at du storforbruger af din energi, kan det få den modsatte effekt: i stedet for at få mere energi bliver du mere og mere udbrændt og sårbar.

Opladning er ikke nødvendigvis passivitet. Du har brug for positiv energi og gode, helende oplevelser. Eksempler på selvhelende aktiviteter, der er med til at oplade energi:



  • gå en tur i den friske luft – hvis solen skinner, er det særligt oplivende.
  • lyt til noget dejlig musik – dans, giv dig hen.
  • læs en god roman eller noget du bliver klog af
  • se en rigtig god film
  • tag ud og find et smukt sted i naturen
  • saml dig en lille kurvfuld af fine små ting fra naturen og tag dem med hjem
  • opsøg mennesker du føler dig godt tilpas sammen med
  • gå ud og køb noget, du mangler, som virkelig vil berige dig
  • hvil dig, slap af – uden at gå i seng.
  • tag et langt, varmt bad, hvor du føler dig luksuriøs, nyd at gøre dig selv i stand.
  • gyng i en gyngestol eller hængekøje
  • få massage
  • lav havearbejde eller bag en kage
  • sæt noget i stand i dit hjem, uden at gøre det hurtigt eller på en bestemt måde
  • giv dig hen til andres kærlighed og omsorg
Gør én af tingene hver dag. Hvis du mærker, den ikke giver dig mere, så skift til en af de andre aktiviteter.

Gør én af tingene to gange på en uge.


Gør én af tingene én gang i løbet af tre uger.



Hvilke ting vælger du? Tag beslutningen med det samme og vend din fulde opmærksomhed mod dig selv og dine behov.

Skab nærhed mellem jer


Kropssproget er følelsernes og sansernes sprog og er godt, hvis I ikke kan finde ord eller har talt meget.

Øvelsen varer 1½-2 timer og kan gennemføres flere gange om måneden, evt. som forspil.

De første gange I laver den, anbefaler jeg dog, at I ikke afslutter med sex – det skal I have aftalt på forhånd. Den seksuelle energi og tænding, der evt. opstår, opbevares i kroppen. Den gør jeres relation blidere og booster gnisten i jeres forhold.

Blid berøring
Skaber nærhed
Virker afstressende
Vækker sanserne og åbner op for nydelse
Styrker jeres forhold
Og meget mere...

Målet med blid berøring er nydelse, hengivelse - at være til stede.
Det handler om hvad du giver, frem for hvad du modtager.

Det er vigtigt, at I er uforstyrrede.
Brug et ur, og aftal tid, f.eks. 15 min. på hver side, så I ved hvornår berøringen/massagen slutter. I får begge lige lang tid, og lige lang tid på bagside og forside.


Hvordan…

Indret et rent varmt, inviterende rum med blomster og stearinlys. Sæt gerne dæmpet musik på. Musikken har stor indflydelse på, at I kan være afslappede.

Det er vigtigt, at I på forhånd fortæller hinanden, hvis der er steder, hvor I ikke ønsker at blive rørt.
I skal aftale om I må berøre bryster og kønsdele. I så fald, er det afgørende, at de ikke får større opmærksomhed end resten af kroppen.

En berørings-seance som denne skal ikke slutte med sex, orgasme eller udløsning. Den handler kun om intimitet og nærhed uden at nogen af jer skal "præstere" noget bagefter.
Hvis I bliver tændte er det ok, men vent! med f.eks. samleje indtil I begge er blevet berørt/masseret. Mærk blot den seksuelle energi mellem jer, uden at gøre mere ved den.

Indled med at sidde tæt med hinanden i hånden, og hav øjenkontakt mens I lytter til dæmpet musik. Træk vejret dybt og få kontakt til hinanden.

Berøring af bagside:
Den der skal have massage lægger sig ned med ansigtet mod madrassen. Giveren kan sidde udfor balderne og lægge sine hænder på modtageren. Først begge hænder på korsbenet og så flytte den ene hånd op mellem skulderbladene. På den måde skabes der "forbindelse" mellem jer.

Giveren kan evt. starte med at mærke hele kroppen igennem med et fast tryk, så modtageren kan mærke hele sin krop og få den afgrænset. Herefter kan giveren give lette rolige strøg på hele kroppen, i ansigtet, hænder, fødder og hovedbund.

Brug fantasien. Det er vigtigt at giveren selv har lyst til at være med i legen og gør det der føles rigtigt og giver nydelse for begge.

Brug lidt olie, der varmes i hændernes og berør de steder, hvor dine hænder har lyst til at begive sig hen.

Berøring af forside:
Berøre som på bagsiden. Det er vigtigt at være nænsom og mærke efter hvad modtageren kan lide og reagerer på med lyd eller åndedræt – man skal ikke please eller præstere. Målet er kun nydelse og vækkelse af sanserne. Det er vigtigt at gøre det du selv nyder og har lyst til.

Til massagen kan I også bruge forskellige smagsolier, I kan tage en lille pensel og male partneren med chokolade og slikke det af, bruge flødeskum fra en ”sprøjteflaske” alt er muligt, bare begge synes det er rart og det gøres kærligt, indfølende og respektfuldt.

Du giver fordi du har lyst til at give nydelse til din partner– uden at forvente at få noget igen.
Massagen afsluttes ved at ligge tæt og evt. tale om, hvad der var godt – hvad virkede rart og måske ophidsende.

Nu bytter I, så modtageren bliver giver og omvendt. Sæt uret igen.
Hengiv jer, nyd det…!



Sådan foregår terapi



For at du hurtigt kan føle dig tryg ved at gå i terapi kan det være godt vide, hvad der foregår og hvordan.

Den første session:
Når du kommer i terapi første gang, vil jeg spørge dig om nogle helt konkrete ting.
Jeg skriver en kortfattet journal og nogle noter, som du altid gerne må se. Udover dig og mig er der ingen, der har adgang til dine data.

Oplysningerne tjener to formål; Hvis du har været lidt spændt eller nervøs for at møde op, falder du til ro ved at fortælle helt enkle ting om dig selv og jeg får et hurtigt overblik over hvordan jeg bedst kan hjælpe dig, når jeg ved om du
  • har oplevet vold eller er blevet krænket seksuelt
  • er afhængig af alkohol eller stoffer (eller har været det det)
  • har modtaget/modtager andre former behandling, f.eks. medicin
  • har erfaringer med terapi

Jeg vil også spørge dig direkte hvad årsagen til din henvendelse er og hvad der er dit mål og dine forventninger. Allerede på dette tidspunkt går terapien så småt i gang.

Metode:
Terapien foregår kun som samtale.
Jeg arbejder oplevelsesorienteret. Det betyder, at jeg tager udgangspunkt i dét du fortæller og synes er vigtigt lige nu.
Helt afhængig af din problematik og det du ønsker hjælp til, vælger jeg metode, ud fra f.eks. kognitiv terapi, parterapi, familieterapi, mindfulness, gestaltterapi, eksistentialistisk terapi, ACT (Acceptance and Commitment Therapy), MBT (MentaliseringsBaseretTerapi).
Der kan også være situationer, hvor jeg anvender specifik rådgivning eller ”undervisning”, der er relevant i sammenhængen.

Jeg laver ikke fysiske øvelser og berøring i mine terapier. Hvis der er øvelser, jeg mener, vil være gode for dig, vil jeg instruere dig, så du kan lave øvelserne hjemme. 

Hvad oplever du?
De fleste der starter i terapi ensbetydende føler sig lidt mere tænksomme og sårbare end ellers. Det kan være godt at fortælle dine nærmeste, at du er i gang med en forandringsproces, der tager din opmærksomhed et stykke tid og at du måske ikke er helt ligesom du plejer.

Efter den første session vil du sikkert føle dig godt tilpas ved, at du gør ”noget”, men allerede efter den anden og tredje session vil du muligvis opleve, at det kan være hårdt at gå i terapi. Du tænker længe over ting, du ellers ikke har lagt mærke til, og bliver nemmere vred eller ked af det.

Hvor lang tid tager det?
Det er svært at sige nøjagtig hvor lang tid et terapeutisk forløb varer, fordi det afhænger af mange ting. Nogle af de afgørende faktorer er
  • Om det er et problem der lige er dukket op, eller om det har været der i lang tid.
  • Hvor store ændringer du ønsker.
  • Om du virkelig vil forandringen og er parat til at gå ind i det fuldt og helt – jo mere klar du er, jo lettere går det.
  • Hvor erkendt og åben du er omkring dine problemer og hvor god du er til at tage ansvar for dig selv
  • Tiden mellem sessionerne. Ikke for kort og ikke for langt. For kort tid (under en uge, betyder, at du ikke når både at lande efter den forrige session eller forberede dig på den næste). For lang tid – (mere end 2-3 uger) betyder at du mister fokus, glemmer dine øvelser/opgaver og vi skal om igen, næste gang du kommer.
  • Hvor godt du arbejder mellem sessionerne. Jo, mere frisk du er på virkelig at ville forandring og løser de opgaver vi har aftalt, jo hurtigere går det.

Afslutning på terapien?
Når du vil stoppe terapien, er det en god idé, at du siger det senest sessionen før. Vi bruger den sidste samtale til at evaluere din terapi og til at tale om din strategi for fremtiden, hvis noget lignende dukker op igen - og til at sige farvel.


Noget om gruppeterapi

Hvorfor og hvordan virker Gruppeterapi 


Hvorfor fokus på grupper? 
Det korte svar er at grupper påvirker os personligt, privat og fagligt hver dag, igennem hele livet. Gruppen er i mange sammenhænge vores fundament hvorpå tryghed og tillid skabes og identiteten udvikler sig og mange af de grupper vi dagligt indgår i er helt afgørende for hvordan vi udvikler os personligt, privat og fagligt. Sæt dig et øjeblik og mærk efter i forhold til hvordan det er med tilliden og trygheden i den gruppe som du er en del af i dette sekund du læser artiklen, og mærk hvordan den influerer på din egen tryghed og din egen personlige og faglige udvikling. Tankevækkende eller???
På trods af det, har langt de fleste mennesker en yderst begrænset viden om gruppers dynamik, idet vi lever i en dagligdag, i et samfund, der er meget individ- og individuelt orienteret. Og selvom eksempelvis folkeskolelærere dagligt underviser i adskillige grupper, er deres viden generelt meget begrænset hvad angår ledelse af grupper og dynamikken i børnegrupper.

Når man arbejder med grupper er det ikke tilstrækkeligt at lægge et individuelt perspektiv som man har for vane at gøre, idet synergien, kompleksiteten og dynamikken i grupper rækker langt ud over det individuelle perspektiv. Det giver således rigtig god mening at arbejde med og udvikle sig selv i en gruppe.

I Gestaltterapien arbejder man almindeligvis på individuelt niveau med den fænomenologiske metode, som meget enkelt sagt handler om, at arbejde her og nu med klienten, og arbejde med det der for klienten er vigtigt at arbejde med.
Gruppelederens/terapeutens baggrundsviden om hvordan grupper fungerer som grupper og hvordan den enkelte agerer og reagerer i en gruppe, er god og nyttig, da det kan have afgørende betydning for tryghedsniveauet i gruppen, hvilket igen er afgørende for hvordan det enkelte individ udvikler sig i gruppen, hvad enten det er en studie- arbejds- eller familiegruppe eller eksempelvis et sportsteam.

Tillid og tryghed som fundament i en gruppe er af altafgørende betydning for hvordan gruppen og de enkelte gruppemedlemmer udvikler sig. Dette element arbejder vi målrettet efter, hvilket giver  gode resultater på meget kort tid.

Hvorfor vælge et gruppeforløb?
I de fleste personlige konflikter kan en del af årsagen findes i kommunikationsvanskeligheder. I relation til andre mennesker opstår der ofte problemer med nærhed og åbenhed.
Gruppeterapi er en måde at få øje på sig selv i samspil med andre. Vi arbejder med sammenhængen mellem din selvopfattelse og den måde du relaterer dig til andre på. Du vil opleve et direkte feedback fra de andre i gruppen, som du kan stille op mod dit eget selvbillede. Du oplever fællesskab, støtte og udfordring.
I et gruppeforløb får du en direkte oplevelse af, hvordan vi mennesker både er grundlæggende ens, og vidt forskellige.
I trygge rammer får du et indblik i dine mønstre og mulighed for at sortere i hvilke der er hensigtsmæssige og hvilke der ikke er det, og du kan afprøve nye forholdemåder.
For nogle kan et gruppeforløb stå alene, og for andre kan det være et vigtigt supplement til den individuelle terapi.
Der arbejdes i små grupper på max. 6 personer.



Sexliv på stand-by

Når 2 bliver til 3


Af: Anne Lene Lundgaard  – www.sexolog-odense.dk

TILLYKKE med den baby I venter, eller som I er blevet forældre til.

At blive mor eller far til et lille nyt menneske er noget ganske særligt. Det fås simpelthen ikke større, og under graviditeten har I skabt stor samhørighed, tryghed og bekræftelse ved tanken om, at I har valgt hinanden som forældre.


Efter fødslen sidder I med en baby i armene og er stolte over, at I skal se dette lille menneske vokse op, og over alt det I skal sammen som familie. Som par har I fået noget nyt at være sammen om og glædes over. I er ikke kun kærester eller ægtepar længere, nu er I en familie.

Forældrenes trivsel har stor betydning for, hvordan familien, både barnet og de voksne, trives. Stemningen mellem forældrene er den stemning, der præger jeres barn, også når det senere skal ud at skabe relationer til andre. Trivslen betyder også, at forældrene selv får mere glæde og overskud i hverdagen.
Intimitet og nærhed er meget væsentligt for et parforhold, hvor begge trives. Sex gør jer gladere, og de små genvordigheder i hverdagen bliver lettere at komme igennem, hvis I har et velfungerende sexliv.

Det er velkendt at ligesom så meget andet i hverdagen med en baby forandrer lysten til sex sig. Alene graden af udmattelse efter en fødsel kommer bag på de fleste, og de fleste nybagte forældre har svært ved at finde tid og overskud til sex. Derfor er det vigtigt, at I er forberedte på, at det kan tage tid, før lysten vender tilbage og, at det langt fra er sikkert det sker for jer begge på samme tid.
Selvom I får at vide, at I kan genoptage sexlivet efter seks-ni uger, er det de færreste kvinder og kun nogle mænd, der føler sig parate til det helt store sus på det tidspunkt.
Der findes intet rigtigt tidsrum for, hvor længe en pause i sexlivet må vare. Det er jer og kun jer, der bestemmer, men I skal tage det alvorligt og ikke bare lade som ingenting.

Der kan være mange årsager hos både kvinden og manden til, at I ikke har lyst til sex, når I har fået barn. For kvinden er hendes krop ændret og amningen ændrer hormonniveauet i hjernen. Hun – måske jer begge - får behovet for nærhed opfyldt ved at være tæt på barnet. I oplever en grad af ansvar og træthed, som ingen af jer har prøvet før, og babysengen i soveværelset gør det også sværere at give jer hen til sex.

For at undgå de konflikter og frustrationer som et sexliv på standby kan medføre, er det vigtigt, at I får lavet nogle aftaler med hinanden. Det virker lidt påtaget og planlagt, - på den anden side, vil I begge bagefter kunne slappe af og nyde intimiteten og nærheden mellem jer. I kan nusse og kæle, uden at det skal ende med sex, og uden at den ene af jer (gang på gang) føler sig afvist og til sidst holder helt op med at tage initiativ.
Hvad kan sådan en aftale gå ud på?
1.       I er nødt til at tale sammen om sex. Sæt ½ time af på et tidspunkt hvor baby (normalt) sover. Overhold tidspunktet, så aflysninger ikke skaber frustration. I kan overholde alt muligt andet, så selvfølgelig også dette.
2.       Den afsatte tid skal overholdes – det er en ½ time, hverken mere eller mindre. Hold jer til emnet, så I ikke i stedet begynder at fordele praktiske gøremål, snakke om gaver til familiens fødselsdage o.lign.
3.       Tal mest om mulighederne, ikke så meget om det der begrænser jer.
Vær opmærksom på, at I ikke begynder at diskutere ”noget for noget”, ”hvis du gør… så gør jeg…”
I er begge to nødt til at træde et skridt frem og vælge kærligheden frem for at fokusere på, hvad I hver især får igen.  
4.       Aftal en periode, f.eks. 3 måneder, hvor I ikke har sex. Sæt dato på og skriv det ned.
5.       Aftal hvornår I skal snakke om, hvordan det gik og lave en ny aftale. Sæt dato på, skriv det i jeres kalender og overhold aftalen.

Når sådan en aftale er på plads, betyder det stor lettelse for langt de fleste, og I kan uforpligtet have det sjovt sammen og opbygge nærhed og intimitet.  Ingen skjulte initiativer og ingen afvisninger.

Efter en eller flere perioder vil I begge være parate til at genoptage jeres sexliv.
Her er det vigtigt at være opmærksomme på, at I ikke nødvendigvis skal starte, hvor I slap. Hvis man forestiller sig, at jeres sexliv har udviklet sig som trin på en stige, vil det for mange være vigtigt at træde nogle trin ned af stigen og starte dér efter en pause. Dét, I var glade for før fødslen, kan have ændret sig, og I behøver tid til at starte langsomt igen.

Når I er klar, kan det være en fordel at begynde med at kæle og massere, ligge i ske og sove nøgne, uden samleje. Det skal I også aftale, så forskellige forventninger ikke bliver til frustration.
Sex er meget andet end samleje, og det behøver ikke at være lige fantastisk for jer begge to på samme tid.

I vil muligvis støde på modstand og undskyldninger, både hos jer selv og hos den anden. De tre jeg hører mest er:
”Sex skal da opstå spontant”. - Men med en baby i huset er det ikke særlig realistisk, vel?! Jeg anbefaler, at I aftaler jeres hyggestunder, præcis som I planlægger andre ting.
”Jamen vi er så trætte, når baby er kommet i seng” – og så er det jo godt, at I planlægger jeres dates på andre tidspunkter! Formiddagsluren og middagssøvnen er gode tidspunkter, her handler det om at prioritere sex og nærhed, frem for vasketøj og støvsugning – bare i en time…
”Hun (baby) vågner sikkert midt i det hele”. Måske, men gør det alligevel. Hvis I bliver afbrudt, er det helt ok. Den seksuelle energi opbevares i kroppen og giver en gnist mellem jer, som er mindst lige så dejlig, som hvis I havde gennemført det, I var i gang med.
Tal om det og hold fast i de aftaler, I har lavet.


Hvis I kører fast eller ikke kan få lavet jeres aftaler, fordi jeres behov er meget forskellige, så få professionel hjælp i tide. Jo længere I venter med tage hul på problemerne, jo længere varer det inden I er i gang igen, og den gode stemning og trivslen er tilbage i jeres lille familie. 

Grib mulighederne!

Kærlig hilsen
Anne Lene